Vi ønsker at være så miljøneutrale som muligt!
Wave Star Energy indarbejder miljøtænkning i hele vores udviklings- og
produktionsproces og desuden ved installation og under drift af
bølgemaskinerne.
Af konkrete indsatsområder kan nævnes, at vi alene
bruger biologisk nedbrydelige olier godkendt til udendørs brug i vores
hydrauliske systemer, ligesom vi kun anvender giftfri malingstyper, der
er neutrale i forhold til miljøet.
Det
er vores målsætning at efterlade et så minimalt Carbon Footprint som
muligt. Dette gøres ved hele tiden at nedbringe den mængde CO2, der går
til produktion, drift og transport af maskinerne set i forhold til de CO2-fri
kWh, maskinen producerer i dens levetid. Derved gøres vores anlæg så
C02 neutrale som overhovedet muligt.
Siden
installationen af skala 1:10 maskine er der observeret en konstant
vækst i planteforekomsten på havbunden under maskinen. Én gang om
året videooptages havbunden under maskinen for at dokumentere
udviklingen. Fra disse observationer er det dokumenteret, at området
under maskinen bliver som en slags "tilflugtssted", som også tiltrækker
fisk. Tilsyneladende spiller lysforholdene med mindre sollys under
maskinen en rolle.
Maskinen er endvidere beliggende i et EU fuglereservat, og der er ikke observeret ændringer i fuglenes adfærd.