Den 18. september
2009 blev en stor og vigtig dag i Wave Star Energy's 6 år gamle
historie. Den nye generation af Wave Star maskinen blev
installeret i Hanstholm - og der blev sat en milepæl inden for
international bølgeenergi!
Maskinen, som er 40 meter lang, er en
testsektion af den kommende kommercielle 500 kW bølgeenergimaskine. Testensektionen
er afkortet i længden, sammenlignet med den komplette maskine, og har
kun to arme og flydere. Kun længden af maskinen vil være forskellig fra
den næste fuldt udbyggede maskine. For eksempel har flyderne en
diameter på hele 5 meter!
Effekten pr. flyder forventes at blive min. 25 og op til 50 kW som følge af arbejdet med testsektionen.
Testsektionen sættes i drift i
Nordsøen ud for Hanstholm. Det vil blive placeret 300 meter ude i
Nordsøen på 7 meters dybde. Her vil den danne grundlag
for grundige tests og optimering af den fremtidige 500 kW-maskine,
som bliver 70 meter lang og har i alt 20 flydere.
FAKTA Vægt: 1000 tons Længde: 40 meter Højde: 6 meter Højde, ben: 25 meter Antal flydere: 2 stk. Flyder diameter: 5 meter Effekt pr. flyder: 25 - 50 kW (ved 2,5 meter signifikant bølgehøjde)